”Vores børn bliver stressede, irritable, angste eller kede af det som aldrig før”. Sådan lyder indledningen af TV2’s nye dokumentar i to afsnit ”Smertensbørn” og fortsætter: ”Hvert 7. barn får en psykiatrisk diagnose inden det fylder 18 år”.
Man kunne med rette spørge: Kan vi som samfund være det bekendt? Kan vi være bekendt at spare så meget på skoler og daginstitutioner, at der ikke er tid og hænder nok til at sikre trivslen? Kan vi være bekendt at forvente, at lærere og pædagoger løser opgaven uden supervision, efteruddannelse og særlige indsatser? Kan vi være bekendt, at forældre kan gå år uden at få hjælp til deres barn? Og kan vi virkelig være bekendt at overhøre børnenes råb om hjælp dag ud og dag ind og fortælle os selv, at det er dem, den er gal med?
Børn fortæller med deres adfærd, hvad de har brug for. Og når man ser dokumentaren, er der ingen tvivl om, at børnene der portrætteres er grundstressede. Når man er stresset, udskilles kortisol i kroppen, så man udholder og præsterer bedre. Men mennesket er ikke skabt til at være stresset konstant, og det er vigtigt at holde pauser, så kortisolen udskilles fra kroppen. Elles bliver vi syge. Hos hvert 7. barn kan stress være den udløsende faktor for en psykiatrisk diagnose, og hos mange flere børn er stress et grundvilkår, de skal bære gennem deres skoletid.
Sanserejser kan ikke hjælpe barnet igennem en stressende hverdag alene, men de kan medvirke til det. Skoler og institutioner lader børnene lytte til en Sanserejse, når de kommer stressede ind efter en pause, måske forårsaget af mange konflikter eller følelsen af at være udenfor. Sanserejser bruges til at skabe ro i en gruppe mellem aktiviteterne i skolen eller institutionen. Og forældre giver deres barn den pause, der er behov for efter en udfordrende dag i skolen eller institutionen samt ikke mindst ved sengetid, hvor tankerne om i morgen ofte melder sig. Sanserejserne hjælper barnet med at få den vigtige pause til at udskille kortisol fra kroppen. Og så er det vi voksnes opgave at sikre, at de øvrige rammer omkring barnet skaber et godt barneliv.
Tine