type="text/javascript"> Skip to main content

Kender du historien om den lille babyelefant, der fik en kæde om foden, så den ikke kunne stikke af? Sådan stod den lænket til et træ dag efter dag, år efter år. Da den havde vokset sig stor og stærk, kunne den så let som ingenting bryde kæden og slippe fri. Men den gjorde det ikke. Det kaldes tillært hjælpeløshed.

Når et barn oplever at mislykkes med en opgave, eller at vi voksne gør tingene for barnet, lærer barnet, at det ikke er i stand til at løse opgaven selv. Det vælger at spare på kræfterne til en anden opgave. Barnet opgiver så at sige ævred.

Måske kender du til det hos dit eget barn, der ikke selv vil tage strømper på om morgenen eller hos din elev, som opgiver en opgave, før han eller hun får begyndt. Hvis vi ikke har øje på den tillærte hjælpeløshed hos vores børn, risikerer vi, at det bliver en del af deres selvforståelse. Også som store og stærke voksne. 

Den amerikanske psykolog Martin Seligman, der forskede i tillært hjælpeløshed i 60’erne, fandt heldigvis et svar på, hvordan vi bekæmper denne overbevisning. Nemlig med tillært optimisme.

I optimismen ligger der, at vi ser alle oplevelser som noget, der sker udenfor os selv. Vi adskiller handling fra identiteten. Hvis vi bliver afvist eller ikke lykkes med en opgave, handler det ikke om, at vi er dårlige eller uduelige mennesker. Det handler udelukkende om den forbigående opgave eller situation og er dermed ikke noget, der nødvendigvis gentager sig næste gang.

Optimisme kan trænes med taknemmelighedsøvelser eller daglige samtaler med barnet om tre gode ting, der er sket i løbet af dagen. At give barnet anerkendelse og positiv forstærkning, når en opgave lykkes samt stille krav, barnet kan honorere og som gradvist kan øges. At være et optimistisk menneske handler om at acceptere sit eget værd. At tillade dårlige hændelser i livet og at turde vove med risiko for at fejle.

Sanserejserne Havfruen og En fremme planet handler om at være god nok, som man er og være noget for andre. De arbejder begge med barnets selvværd og tro på, at han ér lige nøjagtig, som han skal være.

Tine