Skip to main content

Den seneste tid har “Skole uden skæld ud” fyldt godt i mediebilledet. Louise Klinge, Mette Thor og Erik Sigsgaard har skrevet et grundigt værk om, hvad skæld ud har af betydning ikke blot for børns trivsel men også deres læring. Når et barn får skæld ud, udløses stresshormonet kortisol i hjernen. Det kan tage helt op til fire timer at udskille kortisolen, og i den tid er hjernen i alarmberedskab og dermed ikke læringsparat.

Skæld ud er magtmisbrug og grundlæggende udtryk for magtesløshed hos den voksne, der selv er i alarmberedskab for at få kontrol over situationen. Magtens ro er som at tisse i buskerne. Den skaber frygt og hæmmer børns positive udvikling. Desuden viser den børn, at det er acceptabel adfærd at udskamme andre. I miljøer hvor børn får meget skæld ud, er der tilsvarende meget mobning blandt børnene. Relationens ro derimod, der med klare rammer og anvisninger fra tydelige, nærværende voksne, skaber trygge og opbyggelige miljøer for børn.

Men selv de mest velmenende voksne, kan reagere uhensigtsmæssigt, når vi er pressede. Og er skaden sket, er der heldigvis hjælp at hente. At undskylde over sin opførsel er ikke bare at være en god rollemodel. Det er også en måde at vise barnet, at overfusningen var forkert. Ikke barnet. Dermed skrues der en anelse ned for alarmen.

Forskning viser, at afslapning, mindfulness og åndedrætsøvelser reducerer kortisolniveauet betragteligt. Sanserejser som f.eks. Delfinen eller Klatretræet kan være medvirkende til at barnet genskaber kemisk balance og bliver klar til at koncentrere sig om at lære noget. Og ikke mindst finder ro til at være sig selv og en god en god ven for andre.

Tine