Skolefravær er et stigende problem blandt vores skolebørn, og længerevarende fravær kan have store konsekvenser for det enkelte barn og for barnets familie. De mange daglige krav, mindre voksenkontakt i skoler og institutioner, en hverdag med meget stimuli og følelsen af stress og utryghed kan være nogle af årsagerne til, at tallet er stigende i disse år.
Barnet fortæller måske om mavepine, hovedpine, svimmelhed, ondt i ryggen og kvalme og forældrene giver i starten barnet lov til at blive hjemme for at blive rask. Men nogle børn får det ikke bedre, og skolefraværet kommer på den måde snigende som en fysisk sygdom, der i virkeligheden handler om kroppens reaktion på mistrivsel.
Skolefravær er ikke en diagnose men et symptom på et problem, og det er vigtigt for den videre proces, at skolefravær opdages og handles på tidligt. Børn kan ofte have svært ved at sætte ord på, hvorfor de ikke vil i skole, og det gør det sværere for vi voksne at forstå dem og hjælpe dem.
Skolefravær er som regel en reaktion på de udfordringer, barnet møder i sociale sammenhænge og ikke selv har ressourcer til at løse. Barnet skærmer sig mod de svære psykiske og sociale udfordringer, det udsættes for ved at benytte den strategiske adfærd at blive væk, som du kan læse om i et andet indlæg her på Aktuelt. I udgangspunktet er det udtryk for en kompetent handling, da barnets basale behov for at føle sikkerhed ikke dækkes. Derfor skal vi voksne være åbne for, hvad barnets handling er udtryk for i stedet for at bebrejde barnet sit fravær.
Når det er for sent at forebygge, er det vigtigt, at vi håndterer skolefravær i et tæt skole-hjem-samarbejde. Sammen skal skole og forældre på jagt efter, hvad årsagen kan være. Men årsagen og løsningen hænger aldrig kun på barnet. Omgivelserne har en afgørende betydning for barnets trivsel. Det kan for eksempel være relevant, at skolen kigger på temaer som klassefællesskabet, undervisningens struktur, læringsmiljøet og klasseledelsen. Hjemmet kan se på kost, motion og søvnmønstre, struktur over dagen, hjælp til legeaftaler, anerkendelse men ikke forstærkning af problemet.
Når der er lavet en plan for barnets tilbagevenden til skolen, er der brug for al den hjælp, barnet kan få fra de voksne, men barnet har også stor gavn af at have redskaber til at hjælpe sig selv. Barnet er i højt alarmberedskab og har brug for hjælp til at finde ro indeni. Barnet reagerer måske på skolen og klassekammeraterne som en trussel, og denne frygt skal der arbejdes med. Det er afgørende for processen, at barnet langsomt eksponeres for sin frygt, så det opdager, at frygten (forhåbentlig) er irrationel.
Sanserejsen “Dragen” kan være en støtte for barnet, der skal arbejde på at komme tilbage i skole. Sanserejsen handler om at få sig en ven, selvom den udenpå ser farlig og utilnærmelig ud. Ved at turde lære Dragen at kende, opdager barnet, at dragen er en god ven, der bare har det svært. Sanserejsen tager barnet i hånden ud i den svære kunst at tro på sig selv og sætte sig selv på spil for at skabe venskaber.
Tine
