En pige vil ikke gå i seng om aftenen. En dreng løber ud af klassen, når undervisningen starter. Endnu en dreng vil ikke med ud på børnehavens legeplads. Genkender du sådan en eller en lignende situation? Børnene i disse eksempler benytter strategisk adfærd.
Vi mennesker har alle brug for at bevare selvkontrol, når vi møder krav udefra, og hvis forventningerne til et barn bliver for store, for svære, utrygge eller urimelige, reagerer barnet med strategisk adfærd for at genvinde selvkontrollen.
Når vi begynder at se nysgerrigt på barnets adfærd og betragte det som en måde for barnet at fortælle os, at det har et behov, der ikke bliver mødt, bliver barnets reaktioner pludselig udtryk for en klog og kompetent handling. I stedet for at dømme barnet fuld af fejl, får vi øje på barnets styrker og ressourcer. På samme tid fratager vi barnet ansvaret for situationen og tager ansvaret tilbage til os selv. Og dét giver os handlemuligheder.
Vil pigen ikke i seng, fordi hun føler, hun bliver overladt til sine egne tanker, der ikke vil lade hende falde i søvn? Vil drengen ikke blive i klassen, fordi han ikke kan rumme de mange informationer, han skal huske for at lykkes i undervisningen? Vil den anden dreng ikke med ud på legepladsen, fordi han ikke kan overskue det store område og de sociale spilleregler?
Når vi som voksne har en nysgerrig tilgang til børns uhensigtsmæssige adfærd og ser bag om handlingen i stedet for at dømme dem umulige og uopdragne, hjælper vi børn med at genvinde selvkontrollen. Det giver os mulighed for at finde løsninger og gør børnene i stand til at samarbejde, hvilket styrker trivslen for både barnet selv og dets omgivelser.
Tine
