Blogs og artikler

Wonderful Thailand


Af Bente Ullits Eckmann, RP-bestyrelsen

Publiceret i RP Nyt, Juni 2018



Så har Sanserejser gjort det igen, arrangeret og gennemført en fantastisk rejse, som jeg var med på, denne gang til Thailand i 16 dage.


Jeg havde gjort mig mange tanker og overvejelser om, hvad jeg skulle have med, var der koldt om aftenen? Skulle jeg have lange bukser med overhovedet – og jakker eller trøjer, det var ikke nemt, og der skal en del undertøj til, når man er afsted så mange dage. Sidste problem løste jeg ved, at Anette, som også skulle med på turen og jeg besøgte en skøn undertøjsforretning og blev ekviperet.


De 10 timers flyrejse gik fint. Jeg sov meget af tiden. Ved ankomsten til Bangkok mærkede vi med det samme den varme og fugtige luft. Vi skulle køre fra lufthavnen til et resort, hvor vi skulle være i 3 dage. Det var et fantastisk sted midt i en nationalpark med masser af bambus, bananpalmer og mange andre planter og en masse fugle. Kort efter vi ankom, fik vi thaimassage på værelset, det var fantastisk – så godt, så jeg gav lige så meget i drikkepenge, som det kostede, altså + 100%, så det blev i alt 80 kr.


Madlavningskursus og krystaltempel


Om aftenen skulle vi lære at lave nogle enkle thairetter, vel at mærke helt fra bunden, så vi knuste selv de urter, der skulle bruges for at lave karry i en morter, spændende, men ret omstændeligt. Resultatet smagte fantastisk.

Næste dag skulle vi på ”havevandring” i Nationalparken. Spændende at se, hvor frodigt, der var. Her var også drivhuse, men uden glas, blot med fintmaskede net for at hindre skadedyr i at spise afgrøderne. Her var ingen trafikstøj, men mange fremmedartede lyde fra dyr, vi ikke kendte. Alle måltider blev spist på en overdækket terrasse, meget hyggeligt og eksotisk. Der gik et stykke tid, før jeg fik lært at finde ned til mit værelse (hus).


Herfra kørte vi så til Sukhutai, hvor vi så et fantastisk flot krystaltempel. Der var tusindvis af spejle inde i dette tempel, virkelig flot. Her kunne man også købe en munkedragt, hvis det var noget. 90 % af befolkningen er buddhister, og mange af de unge mænd vælger på et tidspunkt at blive munk (f eks i 3 måneder), hvor de så lever ganske asketisk, men også bliver behandlet med ærefrygt. I lufthavnen var der særlige loungepladser, som var forbeholdt børn, munke og handicappede.


Chiang Mai



Så kørte vi videre til Chang Mai, som var den næste destination. Her skulle vi være en hel uge, dvs afbrudt af 3 dage i junglen. Den første aften tog vi på marked, et spændende marked med masser af lækkert mad - meget billigt. Jeg gav under 10 kr for mit aftensmåltid incl en flaske vand. Jeg har ikke tal på alle de markeder, vi besøgte dernede, men alle var fyldt med mennesker og meget spændende. Det blev en sport at prutte om varerne.


Næste dag havde vi aftalt et besøg ved den gamle bymur, så der var bestilt et antal TukTuk`er, så kørte vi afsted, men hov han holdt ind ved en forhandler af silke, hvad var nu det for noget. Da vi protesterede, fortalte han, at han fik tilskud til brændstof af indehaveren, hvis han holdt ind, og vi kunne jo bare blive siddende, det var der ingen af os, der gjorde, men jeg købte ikke noget, selvom der var fantastisk mange fine ting, næste sted var det pashima sjaler, og her kom jeg til at købe et mega lækkert tørklæde. Det sidste sted var sølvvarer, hvor vi gik rundt og kiggede på fine ting, men købte ikke noget. Til sidste kørte han hen til Den gamle bymur, som vi hurtigt forlod igen, nu havde han jo tjent sine penge.


Den næste dag skulle vi egentlig besøge flere templer, men det var der ikke stemning for, så planerne blev ændrede. Vi skulle også besøge en silkefabrik og et sted, hvor de producerede og udsmykkede parasoller. Begge stederne var meget spændende. I silkefabrikken fik vi set og forklaret silkeormens forskellige stadier, og det var tilladt at røre. Vi oplevede selvfølgelig også, hvordan ormen bliver slået ihjel og kokonnen bliver afhaspet og silketråden spundet. Om det så var vævningen af stoffet kunne vi både se og høre, det larmede ret voldsomt.

.

Vi kom så ind i deres showroom, hvor det var lige før vi med shoppegen gik amok, her var mange fantastisk flotte ting, så vi susede rundt og udråbene svirrede i luften, hvilken farve er den her, vil du lige se, om den klær mig osv.

Bagefter kørte vi med bussen hen til fabrikken, hvor de lavede papir (af bambus) og senere lavede parasoller, og udsmykkede dem. Her kunne man købe T shirts og få malet på dem (frihåndsmaling). Jeg fik dekoreret mit telefoncover med en flot drage (som de kaldte en snake).


Bade med elefanter


Om aftenen fik vi besøg af de guider, der skulle med os i junglen, de fortalte, hvordan forholdene var, og hvad de anbefalede, vi tog med. Næste morgen tidlig kom de så og hentede os, og vi kørte i privatbiler til et lokalt marked, hvor vi provianterede. Vi fortsatte så et par timer mere indtil vi ankom til Karen landsbyen. Vi kørte i firehjulstrækkere ellers havde de ikke kunnet komme frem.


Vi fandt vores soveplads i en stor sovesal med to rækker madrasser udstyret med en pude og 2 tæpper og med myggenet over. Så satte vi os ud på en åben altan. Det var også her vi spiste hver dag. Der var ikke borde og stole, men et tæppe midt på gulvet, hvor maden blev sat, og så kunne man enten sidde på gulvet og spise eller sidde på lave / hårde) bænke langs væggene.


Om eftermiddagen kom elefantguiderne, som gav os en masse bananer og førte os ud i junglen. Det var spændende, da vi første gang fik øje på, kunne høre elefanterne (de havde en kobjælde om halsen.) Vi lærte at kommunikere med elefanterne. Det var en fantastisk oplevelse at håndfodre en elefant på 4 tons.


Vi fik at vide, at elefanten kan huske i 3 år, så hvis du har været god ved den, vil den komme hen til dig igen, når /hvis du kommer igen. Den har en god lugt og høresans, men kan kun se 50 m. Bagefter fulgtes vi ad hjem til landsbyen, hvor der var en sø, og her blev der badet med elefanterne.


Frokost på bananblad


Næste morgen gik vi ud igen. Jeg havde næsten ikke sovet, fordi der var så koldt om natten, og vi havde jo ikke ret meget at pakke os ind i. Vi vandrede ud i junglen igen, og der gik lidt længere tid inden vi fandt elefanterne. Vi skulle lave ”vitaminpiller” til dem, det var noget fedtværk, der skulle rulles rundt om saltkrystaller og så pakkes ind i bananblade, mums, syntes elefanterne.


Vi gik videre ind i junglen, hvor vi på et tidspunkt skulle krydse en brusende flod. Her var der lagt måske 10 bambusstænger over – de var ikke bundet sammen, så det så drabeligt ud. Vi klarede overgangen ved, at en seende gik baglæns og holdt én synshandicappet i begge hænder, det var udfordrende, men vi klarede det!. Kort efter kom vi til en lysning, her skulle guideren lave frokost til os. De lavede fade af bambusstængler, meget fascinerende. Vi fik hver en lille pakke, som var et bananpalmeblad, der indeholdt en portion kogt ris. Bladet skulle så bruges som tallerken. Hertil fik vi lækker kylling på spid.


Da vi havde spist begav vi os hjemad. Jeg havde desværre ikke drukket nok, og blev derfor dårlig på turen og blev hentet af en motorcykel, så fik jeg også prøvet det.


Sidst på eftermiddagen gik vi på besøg i landsbyen, hvor vi fik lov at prøve den maskine, der afskaller risene. Jeg kom også hen til en kvinde, der sad og vævede udenfor på en ret primitiv væv. Hun vævede silke og syede nogle specielle Karenbluser. Hun havde også broderet blomster på trøjer, som hun solgte.


Næste morgen skulle vi sejle på tømmerflåder 4 ½ time. Det var en fantastisk spændende tur med masser af nye oplevelser, så de timer gik ret hurtigt. Da vi nåede frem fik vi serveret frokost. Her var kun et hugtoilet. Det var en prøvelse, da fodskamlerne var hævet ca 20 cm over gulvet, og jeg havde badedragt på- det lykkedes, og nu skulle vi køre med en lastbil hjem til Chang Mai.


Her flyttede vi ind på det samme hotel, og hvor var det skønt at sætte sig ned og drikke en Singha (thaiøl på 5%), som var den øl, jeg bedst kunne lide. Det næstbedste var at komme op på værelset og få et bad. Om aftene gik de fleste af os hen og spiste aftensmad på en meget lokal restaurant.


De sidste 4 dage var vi i Hua Hin, hvor vi boede på det samme hotel hele tiden. Her var der tid til solbadning, badning i pool og i havet, som lå lige nedenfor hotellet, besøg hos skrædder, sejlture og lange vandreture på stranden. Det var ren afslapning. Vi behøvede ikke bevæge os særlig langt for at spise, for restauranten var i poolområdet, så det var også nemt at få en øl eller en iskaffe.


Det var en fantastisk tur med mange oplevelser, men også mulighed for afslapning. Alligevel gik der 3 – 4 dage, da jeg kom hjem, inden jeg var oppe i gear igen.


Af Bente Ullits Eckmann

Utraditionelle rejser for alle sanser


Publiceret i Havnefronten 27-07-2017

Af Marlena Reimer Pedersen



Bryggebo Sarinti Christensen har for nylig åbnet rejsebureauet Sanserejser, der arrangerer grupperejser for både seende, blinde og svagsynede.  En af grundtankerne bag konceptet er at de seende medrejsende fungerer som ledsagere, men også som rejsekamrater. Alle deltagere rejser og oplever sammen og alle bidrager til den fælles oplevelse. Resultatet er en meget social rejse, hvor alle de rejsende lærer hinanden at kende.


”Det gør at svagtseende kan komme ud at rejse uden deres netværk, og at seende får mulighed for at opleve verden med andre sanser end, de er vant til.” forklarer rejsearrangør Sarinti Christensen, der er overbevist om, at begge parter får dobbelt så meget ud af at rejse sammen. ”Samtidig med at du oplever verden på en anden måde, er du med til at give noget unikt til et andet menneske.”

Fortæl hvad du ser


De seende får et minikursus inden rejsen i at ledsage blinde. Og under rejsen fortæller de seende om det, de ser. 23-årige Sine Thygesen var med på Sanserejsers første grupperejse til det naturskønne Kerry i det vestlige Irland.


” Jeg syntes, det lød mega-spændende at rejse sammen med nogen, som havde brug for hjælp og guidning.” fortæller Sine Thygesen, der studerer til pædagog. Hun synes både, det var spændende og udfordrende, at rejse sammen med svagsynede.


” De blinde har brug for en hjælpende hånd, når vi er ude at opleve ting, samtidig med, at de jo ellers godt kan klare sig selv. Så jeg har lært nye mennesker at kende, samtidig med at jeg har lært meget om mig selv. Man giver jo noget af sig selv, men man får også meget igen, når man rejser på den måde.”


Blindestokke og bjerglandskaber


I Killarney skulle de bo på på det familiedrevne hotel Foley’s Townhouse. Og rejsen bød på vandretur eller hestevognstur gennem det spektakulære bjerglandskab Gap of Dunloe, bådtur i Killarney Nationalpark, udflugt til kystbyen Dingle og Inch Beach, besøg på det lokale øl-bryggeri, tandemcykeltur til Torc Vandfald og middag med irsk musik og dans.


” En del af turen er jo at ledsage de blinde. Når man så er ude på tur, og skal gå sammen med sin blinde partner, så taler man jo sammen, og så opstår der en relation. Så jeg har jo fået nye relationer. Vi skiftede partner hver dag, så alle lærte hinanden at kende. Og i dag har jeg stadig kontakt med Bente, der er svagsynet og Luis, der er seende.”


Unge og ældre rejser sammen


Grupperejsen til Irland bestod af fem rejsende med nedsat syn og af fem seende inklusiv rejseleder og arrangør Sarinti Christensen. Den yngste var Luis på 20 og den ældste var over 80, så det var en meget bredt sammensat gruppe.


”Jeg synes faktisk, det var fedt. Man er jo forskellige steder i livet, og man lærer meget af hinanden. Når man går sammen en hel dag, så fortæller man jo hinanden om sit liv. Og alle har jo noget at give - uanset hvilken alder man har. Fx opdagede jeg, at Luis og Michael svingede totalt godt. Luis er 20 år og Michael er jo omkring de 50. Og Jørgen, som jeg ledsagede - vi havde det også enormt sjovt”, siger Sine Thygesen, som har fået udvidet sin horisont i mere end én forstand på turen til Irland med Sanserejser.


” Jeg har lært meget om mennesker, og at relationer kan skabes på tværs af alder, og så har jeg jo selvfølgelig lært at guide en blind. Det allervigtigste for mig er at få gode oplevelser sammen med andre mennesker.”


En hjælpende hånd


Sine Thygesen vil varmt anbefale andre at tage ud at rejse med Sanserejser, men hun synes, det er vigtigt, at man kan lide at rejse med en gruppe.


”Man skal kunne lide at være meget sammen med andre, for man har ikke meget tid alene. Så hvis man synes, det er spændende at møde mennesker på tværs af alder og handicap, så synes jeg helt klart, man skal tage ud at rejse med Sanserejser.”


Hun regner selv med at tage med på Sanserejsers tur til Thailand til vinter. Sanserejsers næste næste grupperejse går til Marokko i oktober.


Publiceret i en delvis redigeret udgave i Havnefronten 27-07-2017

Sanserejser - en ny måde at rejse på

Publiceret i RP-bladet marts 2017

Af Jesper Christensen


Er du også enig i "at rejse er at leve", så er dette nye rejsebureau måske noget for dig:

Sanserejser er et helt nyt koncept og en ny måde at rejse på. Sanserejser er en nystartet virksomhed, med en vision om, at tilbyde spændende og eventyrlige grupperejser hvor seende, svagtseende og blinde kan mødes og dele rejseoplevelser.


Sarinti Nimpuno Christensen fra Sanserejser fortæller ”vi tilbyder en tryg, social og sjov måde at rejse ud i verden på, uanset om du er single, et par eller gode venner. Og uanset om du har falkeøjne eller er blind som en muldvarp”.

”Vores drøm er, at gøre verden tilgængelig for alle, der elsker at rejse. Derfor laver vi rejser, hvor seende og svagtseende rejser og oplever sammen.  Vi tror på, at begge parter får dobbelt så meget ud af oplevelsen ved at rejse sammen. ”


Konceptet går kort fortalt ud på at tilbyde grupperejser til eventyrlige destinationer rundt om i verden. Grupperne er i størrelsen af 10-14 personer, hvoraf ca. halvdelen er svagsynede. Hver dag matches en seende med en svagsynet som dagens rejsepartnere. De svagsynede fortæller deres seende medrejsende, hvor meget de kan se, og hvordan de gerne vil guides. Og så er det bare ud i verden og opdage sammen! Ved at skifte rejsepartner hver dag, lærer alle i gruppen hinanden at kende, og man får et optimalt socialt sammenhold.


”En af grundtankerne bag konceptet er at komme væk fra hele hjælper/ledsager tankegangen, derfor har vi ikke ledsagere med på vores rejser, kun medrejsende. Formålet med rejserne er nemlig også at lade seende opleve verden med andre sanser end det de er vant til. ” fortæller Sarinti. ”Jeg ved fra egen erfaring, hvor meget mere det giver mig, når jeg rejser sammen med en person, der oplever verden på en ny og anderledes måde. ”

Rejserne arrangeres i samarbejde med erfarne og etablerede rejsebureauer, der er medlemmer af rejsegarantifonden. ”På den måde er vores deltagere altid komplet dækket af rejsegarantifonden” forklarer Sarinti.


Hun fortsætter ”Sanserejser er en drøm jeg har haft i mange år og jeg er rigtig glad for at det er lykkedes os at etablere samarbejde med nogle gode rejsebureauer, så vi kan tilbyde to spændende rejser allerede i vores første år. ”

Første tur i maj, går til det grønne og kulturrige Irland. Der skal der skal vandres, cykles og køres med hest og vogn i den smukke Killarney nationalpark. Så man har mulighed for at opleve den storslåede natur helt tæt på. På turen bor man på det hyggelige hotel Foleys Townhouse, et familiedrevet pensionat med gamle aner, beliggende i Killarney bymidte. Der er selvfølgelig også lagt et besøg ind på den lokale pub, hvor man kan smage på den kulsorte Guinness og opleve den særlige irske kultur.


I oktober er der planlagt en tur til det eventyrlige Marokko. Rejsens hovedvægt er lagt på den gamle kongeby Marrakech og besøg i de mægtige Atlasbjerge.  En af dagene skiftes bussen ud med firehjulstrækkere og vi kører ud i Sahara-ørkenen. Her er der overnatning i en beduinlejr under stjernerne. Der er også mulighed for kamelridning i ørkenen, for at få den helt rigtige ”Lawrence of Arabia stemning”.


Sarinti afslutter ”Med Sanserejser kan du som blind eller svagtseende komme ud og opdage verden på samme måde som en seende. Du behøver ikke længere være afhængig af familie og venner for at finde en rejsepartner, der har tid og lyst til at tage med.”